Man skal kunne investere sig selv følelsesmæssigt

Årsagerne til et behov for at få et barn i aflastning eller pleje kan være mange og betyder ikke nødvendigvis, at barnets egen familie er dårlig. I et kontor i Bødkerporten sidder et team, der arbejder med at matche familier med børn, der har brug for aflastningsfamilier eller plejefamilier. Hvidovre Avis har mødt to af medarbejderne i holdet på i alt fire, der varetager en opgave, der ikke altid er let, men som i bedste fald kan ende med, at de børn, der får en aflastningsfamilie, får en hjælp i livet, de aldrig vil glemme. Børnene, der kommer i aflastning, kommer fra familier, der på den ene eller den anden måde har vanskeligheder, og hvor børnene er sårbare og har brug for støtte. Det betyder imidlertid ikke, at det udelukkende er hårdt arbejde at være aflastningsfamilie. - Det at være aflastningsfamilie kan være berigende og værdifuldt både for barnet og for plejefamilien, men også for den biologisk familie, siger familieplejekonsulent Grete Madvig Madsen. Hun understreger desuden, at der ofte skabes langvarige, gode og stabile relationer mellem plejebarn og plejefamilie. - Rigtig mange kigger tilbage på tiden som plejebarn, som noget helt unikt, hvor man som barn fik et frirum, en ekstra familie og nogle gode oplevelser, siger Grete Madvig Madsen. Hun og kollegaen Vibeke Dorph Gruvstad påpeger imidlertid, at det i høj grad handler om at skabe plads til, at barnet kan være en del af familien. - Det kan f.eks. være et barn, der er født med et handicap, hvor der er brug for ekstra hænder til de særlige vilkår, som nogle familier har og derfor har behov for aflastning eller tilskud, siger Vibeke Dorph Gruvstad. Hun uddyber, at årsagerne til et behov for aflastning kan skyldes mange ting. De kan f.eks. være sociale begivenheder som kriser, der udløser, at barnets familie mangler ressourcer. Det er således ikke særlige ting i et familieliv, der kan udløse, at der er behov for aflastning, men en vurdering af den enkelte familie og deres behov.

Sørger for et godt match

Det er dog heller ikke kontoret i Bødkerporten, der visiterer til aflastning. De sørger blot for, at de rette familier findes. - Vi kan ikke bevilge aflastning, vi er familieplejekonsulenter og udøvende, så vi bliver bedt om at finde aflastning og vi er så dem, der finder den aflastningsfamilier, der vil være god for barnet, siger Grete Madvig Madsen. Hun understreger i øvrigt, at familieplejekonsulenterne ikke har et entydigt kriterie for, hvad der gør en familie velegnet som plejefamilie. - Vi har ikke et kriterie, at det skal være en typisk kernefamilieopgave. Vi godkender både samlevende, gifte, enlige, homoseksuelle og etniske familier, siger hun. Der er dog en ting, som pleje- og aflastningsfamilier skal opfylde. - Fællesnævneren er, at de har overskud og interesse i at være noget for et barn og for barnets familier, siger Vibeke Dorph Gruvstad. Hun tilføjer desuden, at det på ingen måde er en guldgruppe at blive aflastningsfamilie. - Man får et lille honorar, der nogenlunde godtgør de konkrete, faktiske udgifter, siger hun. - Så det er noget man gør, fordi man brænder for det, og fordi man tænker man kan være med til at gøre en forskel for barnet og dets familie. Derudover skal man godkendes af Socialtilsynet i Hovedstaden, siger Grete Madvig Madsen.

Man skal godkendes

I den proces indgår man i et godkendelsesforløb, hvor man kommer på et lovpligtigt kursus, hvor man lærer hvad det indebærer at være en offentlig familie. Som aflastnings- eller plejefamilie bliver man desuden ansat af kommunens børne- og familieafdeling og der indhentes straffeattest, helbredserklæring og økonomioplysninger. - Det betyder også, at man skal give en del oplysninger om ens egen familie og om personlige, private familieforhold. Arbejdet foregår jo i ens private hjem, så formålet er at sikre, at de godkendte familier indgår i aflastningsopgaver, hvor de har personlige kompetencer og er robuste, stabile og kvalificerede til at indgå i den her type opgaver, siger Grete Madvig Madsen. Hvis man siger ja til opgaven skal man desuden være indstillet på, at det er noget man gør for en lang periode. - Vi har en del sager, hvor der er tale om en hel barndom, og hvor det har temmelig stor betydning for barnet, at der igennem lang tid opbygges tætte relationer - og at de bevares, siger Grete Madvig Madsen. Det er derfor også afgørende, at man uanset sin egen baggrund er i stand til at sætte sig i barnets og dets families sted, og at man ikke er dømmende. - Man skal kunne forstå sig selv i forhold til barnet og barnets familie. F.eks. hvorfor reagerer barnet på den her måde og hvordan kan vi hjælpe det her barn med en mere hensigtsmæssig adfærd. Og på den måde skabe en basis for udvikling ved at barnet bliver forstået og mødt, siger Grete Madvig Madsen. Kodeordet i samarbejdet er nemlig, at barnet føler sig trygt og sikkert sammen med plejefamilien. - Et af kodeordene er at skabe sikkerhed for barnet. Det første step i en aflastning er, at skabe sikkerhed og tryghed for barnet. Skabe sikkerhed, så der er tryghed for at kunne for at kunne gro, siger Vibeke Dorph Gruvstad.

Typisk ferier og weekender

På kontoret i Bødkerporten oplever familieplejekonsulenterne typisk, at der er mest behov for aflastning i weekender, ferie mm. I nogle tilfælde er der tale om børn, der er decideret stressede, når de ankommer til en aflastningsfamilie. - Børn kan være stressede, når de ankommer, og det viser jo, at det ikke er for sjov, at de har behovet. Men det betyder ikke, at deres biologiske familie er dårlige. Det skal mere ses som en forebyggende foranstaltning, der giver mening i forhold til barnets trivsel, siger Vibeke Dorph Gruvstad. Som offentlig familie indgår man desuden i et tæt samarbejde med familieplejekonsulenterne og rådgiverne, hvor der løbende følges op på barnets trivsel og udvikling i den foranstaltning, der er arrangeret. - Vi laver altid en handleplan, der definerer et mål. Og som aflastningsfamilie får man råd og vejledning, supervision og kurser, hvis man har et barn i aflastning med særlige diagnoser f.eks. ADHD eller asperger, siger Vibeke Dorph Gruvstad. Hun understreger dog også, at man ikke behøver have forudsætninger på området for at blive godkendt som aflastningsfamilie. Typisk har de godkendte aflastningsfamilier dog det til fælles, at de er modne og har livserfaring. - Hvis man er ved at starte sin egen familie, så har man måske ikke det store overskud, siger Grete Madvig Madsen.

Investere sig selv

Men familieplejekonsulenterne oplever heldigvis altid, at de godkendte familier er i stand til at investere sig selv i relationen med barnet. Og det er præcis, hvad der er vigtigt for at et samarbejde bliver godt. - Familierne skal kunne mestre omsorg. Det andet kan vi lære dem. Men de skal være villige til at investere sig selv følelsesmæssigt. For alle børn har behov for at mærke, at de er værd at elske, siger Vibeke Dorph Gruvstad. Aktuelt mangler familieplejekonsulenterne i Hvidovre familier, der vil være aflastningsfamilier, f.eks. hver anden weekend og enkelte hverdage. Man behøver ikke bo i Hvidovre, men det kan være svært at få logistikken til at gå op, hvis man bor alt for langt væk fra barnets egen bolig. - Når man som familie først er godkendt, så samarbejder alle kommuner. Det betyder også, at vi kan lave det bedste match, siger Grete Madvig Madsen. Børn kan komme i aflastning helt fra spædbarnsalderen. Er man interesseret i at høre nærmere om, hvad det kræver at være aflastnings- eller plejefamilie er man velkommen til at ringe til familieplejekonsulenterne i Bødkerporten på tlf. 36 34 48 60.