Stank fra fjorden er okay
Der er i øjeblikket en grim lugt fra vandet i Haderslev Fjord. Det er naturligt, lyder forklaringen
Af Peter Rasmussen
Mange har sikkert opdaget at der i disse dage siver en grim lugt ind fra fjorden og havnen. En lugt, som kunne minde om rådne æg.
"Det har en naturlig forklaring. Det er bunden i fjorden som 'vender sig'," lyder forklaringen fra miljøfolkene hos Brand & Redning Sønderjylland. Ifølge fagkundskaben skulle lugten snart forsvinde igen.