Mand fængslet for trusler mod folketingspolitiker
28-årig fængslet ved retsmøde i Sønderborg for trusler mod Mai Mercado
kel
En 28-årig mand fra Haderslev er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Sønderborg for trusler mod et folketingsmedlem.
Manden er sigtet for at have truet den konservative folketingspolitiker Mai Mercado over Facebook.
Truslerne skulle angiveligt være faldet i forbindelse med, at Mai Mercado på Facebook gav udtryk for glæde over en politiaktion mod hashhandlen på Christiania.
Den 28-årige mand erkender at have skrevet til Mercado, men nægter at have truet hende.
Han har kæret fængslingen til landsretten.