Fortsæt til indhold

Indbrud og tyverier på stribe

Arkiv
Arkiv

Mellem kl. 12.45 – 12-55 skete der et tyveri på Jernbanegade i Esbjerg. Fra en taske blev der stjålet en stor brun læderpung indeholdende diverse kort og kontanter.
På Cederkrattet er der mellem torsdag og fredag i sidste uge sket et tyveri fra en kælder. Der er stjålet en grå Emmaljunga barnevogn med dertilhørende dyne og puder.
Der har været indbrud i en villa på Tradsborgvej i Tjæreborg. Indbruddet er sket mellem mandag kl. 9.00 og 15.30. Man har knust en rude til en fordør og stjålet kontanter og en computer.
Kl. 03.00 var der forsøg på indbrud i en lejlighed i Kongensgade. Man har brudt et vindue op til en altan, hvilket har vækket beboeren. Herefter løb gerningsmanden fra stedet.
Kl. 07.43 er der på Gammel Færgevej aflistet en rude til en terrassedør, og fra ejendommen er der stjålet punge, mobiltelefoner og nogle stole.