Fortsæt til indhold

Mange deltog i elektronisk arrangement i Mariaparken

Arkiv
JH

Foreningen Elektroniske Vejle vurderer, at omkring 500 mennesker besøgte Mariaparken fredag eftermiddag, hvor syv dj's optrådte.
"Dagen startede gråt, men da solen først trængte igennem og den dybe bas fyldte Mariaparken stimlede folk til og fandt plads i græsset," skriver Elektroniske Vejle i en pressemeddelelse.
Arrangementet var gratis og åbent fra alle.
Sådan bør den slags arrangementer være, mener Preben Steen Nielsen, der sammen med Morten Elsborg Hansen har stiftet foreningen Elektroniske Vejle.
"Det er helt umuligt at planlægge efter vejret herhjemme, men lige nu skinner solen og alt er godt. Vejle hungrer efter mere elektronisk musik. Det viser det store fremmøde ret godt, og det har vi tænkt os at gøre noget ved," siger Preben Steen Nielsen.
Næste arrangement under vingerne af Elektroniske Vejle bliver den 21. august til Vild med Vand, hvor drengene spreder sprøde beats og hygge ud på området foran Bølgen.