Fortsæt til indhold

18-årig truet med jernbat af tre mænd

Natten til torsdag blev der begået røveri mod en 18-årig mand i centru maf Esbjerg

Arkiv
Louise Ritter

En 18-årig ung mand blev i nat udsat for røveri midt i Esbjerg. Sammen med en kammerat havde den 18-årige været i byen på Old Irish Pub i Skolegade. Kl. 02.52 blev de to passet op på hjørnet af Østergade/Danmarksgade af tre andre unge mænd.
Den ene af mændene bar et jernbat og fik ved hjælp af det truet den 18-årige til at udlevere blandt andet en iPhone 4S og en brun læderpung.
De tre mænd beskrives således:
Mand A: 20 år, cirka 175 centimeter høj, almindelig af bygning, hvid i huden og dansktalende. Han bar en blå/grøn polo.
Mand B: 20 år, cirka 175 cm, almindelig af bygning. Han bar en mørk dunjakke med hætte over hovedet.
Mand C: Hvid i huden, 185 høj med brunt hår. Han bar en sort trøje og mørke bukser.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner til episoden eller fra andre, der mener at kende de tre mænd. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.