Fortsæt til indhold

Spiritusbilist blev forsøgt stoppet ved Netto

Arkiv
Af Jacob Hove

En 64-årig mand blev mandag aften omkring kl. 20 forsøgt stoppet ved Netto på Olgas Vej i Vejle.
Den 64-årige mand var påvirket af alkohol, og derfor forsøgte en anden person at stoppe den 64-årige, da han ville sætte sig ind i sin bil og køre væk fra stedet.
Det lykkedes dog den 64-årige at køre væk, men politiet blev alarmeret, og det fik fat i den 64-årige få minutter senere.
Han blev sigtet for spirituskørsel.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.