Fortsæt til indhold

Grænsekontrol afslørede kørsel med euforiserende stoffer i blodet

Arkiv
Arkiv

Søndag formiddag stoppede en betjent en bil ved grænsekontrollen ved Frøslev grænse.
Der sad to litauiske mænd i bilen. Føreren af bilen, en 35-årig mand, fremviste gyldigt kørekort. Betjenten bemærkede, at der lugtede af hash og skunk fra bilen.
Føreren oplyste, at han sidst havde røget for ca. 20 timer siden. En narkometertest viste positivt udslag på cannabis. Manden blev anholdt og kørt til læge for at afgive en blodprøve.
Han er nu sigtet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet. Inden han blev løsladt måtte han betale en bøde på kr. 7500,-.