Fortsæt til indhold

“Overskud” brugt på lækre konditorkager

I torsdags fik 545 beboere og daghjemsgæster på kommunens plejehjem en overraskelse til eftermiddagskaffen

Arkiv
Ole A Sørensen

Pengene var indsamlet blandt avisens læsere og beløbet dækkeder naboernes omkostninger til advokathjælp. De måtte jo, som det vil være avisens læsere bekendt, hyre en advokat for at få det ulovlige byggeri standset. Avisens initiativ med en indsamling fik en fantastisk positiv modtagelse. Hvidovres borgere og avisens læsere støttede flot op om indsamlingen, det faktisk endte med et mindre "overskud" på 1.245 kr. Dette beløb er nu - som tidligere lovet - blevet fordelt mellem Hvidovre Kommunes plejehjem. Torsdag i sidste uge fik 545 beboere og daghjemsgæster på Strandmarkshave, Søvangsgården, Dybenskærhave, Krogstenshave og Svendebjerghave således en ekstra lækker kage til eftermiddagskaffen. Konditori Antoinette støttede op om projektet og sørgede for, at det kunne lade sig gøre at få serveret 545 stykker kage for de 1.245 kr. - Vi lavede otte kæmpe kager, fortæller Allan, indehaver af Konditori Antoinette: - Det blev til gulerodskager. Vi brugte ti kg gulerødder. Kagen er vores mest solgte og den er meget svampet med masser af gulerødder, belgisk chokolade i bunden og et lag creamcheese/ostecreme på toppen - naturligvis rørt op med rigtigt smør. Konditori Antoinette fremstiller altid tingene fra bunden med ordentlige råvarer...