Fortsæt til indhold

Unge mænd havde ikke rent mel i lommerne

Arkiv
Mikkel Hansen

Politifolk i Sønderborg mødte i nat to unge mænd, der ikke havde rent mel i lommerne.
I stedet havde de hash og en ulovlig kniv.
Først mødte en politipatrulje en ung mand i starten af 20'erne på Parkgade i Sønderborg. Han var i besiddelse af 0,4 gram hash, hvilket udløser en bøde.
Senere på natten, klokken 02.45, standsede politiet en person på Perlegade i Sønderborg. Han var i besiddelse af en enhåndsbetjent hobbykniv med låsbar knivblad - hvilket er ulovligt. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser Sønderborg Politi.