Dansekompagni søger unge talenter
'Unge på Vej' åbner nu for tredje gang op for nye talenter mellem 14-20 år, der brænder for dansen, og som ønsker at arbejde intensivt sammen med andre unge dansere.
Audition foregår den 22. juni kl. 16-18 på Musical Akadamiet i Fredericia.
”Vi leder efter talenter, der ønsker at arbejde med at skabe dans samt udvide deres tekniske og performative formåen. Unge, der er villige til at yde en arbejdsindsats mod en fælles forestilling, som skal vises i Trekantsområdet og måske på festivaler, turne etc. Alle vores dansere kommer med en forskellig dansebaggrund som svinger fra moderne dans, hip hop, funk, klassisk, standard dans m.m., som de prøver at integrere i arbejdet med at skabe dans. Som fælles teknisk grundlag træner vi moderne dans sammen. Dette giver et dynamisk, energifuldt og alligevel et fælles udtryk,” siger koordinator Sara Lindhardt i en pressemeddelelse.
Tilmeldning til audition sker på mail: saraclevin@hotmail.com
Der holdes audition i Kolding, Billund og Vejle i august.