Fortsæt til indhold

Pop-up shop får besøg af smykkedesigner

Arkiv
Af Jacob Hove

I dag kan butikken Emergens på Søndergade 24 præsentere sin første gæsteudstiller i pop-up shoppen i Vejle.

Der er tale om smykkevirksomheden bymarika.
Bag står Marika Kjellstrøm Christensen, der udstiller et udvalg af sine smykker i hele ugen.
Marika har medvirket i DR-programmet 'Made In Denmark', hvor forskellige kunsthåndværkere kæmper om at skabe de flotteste og mest opfindsomme produkter.

"Marikas smykker er alle håndlavede, enkle og rene i udtrykket. Derfor passer hendes univers perfekt ind i det personlige, unikke og lette æstetik som er grundlaget i Emergens’ keramik, kunsttryk og malerier," skriver Emergens på sin Facebookside.