Cricketspilleren der nåede sin drøm
Trods sin etniske baggrund som pakistaner har han repræsenteret og spillet for det danske cricketlandshold i over 10 år. Yasir Iqbal har med sine talenter, ambitioner og cricket-evner overvundet sin egen skepsis og blevet ved med at tro på, at en dreng
Af Khansa Imtiaz Ahmed, elev på Hvidovre Gymnasium & HF
Yasir Iqbal står der med sit sorte hår og sine pakistanske rødder og taler helt fejlfrit dansk, mens han sætter noget pakistansk te over. Han venter til, at vandet med tebrevet i koger, så han kan tilføje lidt mælk til blandingen. Mens vi begge står i det flotte og meget moderne køkken, spørger jeg ham om, hvordan det føles at være hjemme efter en succesfuld tur til Irland, hvor han har vundet flere kampe, end han har tabt. Han tænker sig om et øjeblik, og når han lige skal til at snakke, bliver han forstyret af larmen af små skridt trampe tættere på os ude ved gangen. Hans lille søn kommer gående ind ad køkkendøren, mens han gaber. Han er lige stået op og kommer inde fra værelset. Yasir ved, at det er tid til at han skal have noget mælk. Han skruer lidt ned for komfuret, går hen til køleskabet og tager en karton sødmælk ud. Det er interessant at se, hvordan han åbner køkkenskabet, tager fat i en lille plastikkop og hælder mælken i, så det svarer til, hvad en voksen ville kunne drikke i 3 slurk. Han sætter sin søn op på køkkenbordet, giver ham den lille kop og kigger i samme øjeblik tilbage til sin te, mens han svarer med helt fejlfrit dansk: “Jamen det er da dejligt at være hjemme igen og bruge tid med familien. På den anden side er det jo mit livs største ønske at spille godt for Danmark, så jeg har nydt godt af turen...