Britpop-fest i Tusindårsskoven
Suede leverede et godt show og begejstrede publikum
Suede, Blå Scene d. 25/6 kl. 23.05: Fire ud af seks stjerner
På trods af regnen formåede brit-pop bandet Suede at holde gang i festen i Tusindårsskoven, da bandet gik på som et af de sidste på dette års Tinderbox.
Regnen silede ned under store dele af koncerten, men alligevel var der god energi i det britiske pop-band.
Publikum var ligeledes veloplagt og lod sig ikke mærke med de våde tæer, som de fleste må have fået på det tidspunkt. Der blev sunget ivrigt med på bandets mest kendte hits herunder 'Trash' og 'Beautiful ones'.
Forsangeren Brett Anderson kom flere gange ned fra scenen og hilste på publikum på helt tæt hold. Det bidrog til at holde godt liv i koncerten på trods af de våde forhold.
I alt må det siges, at det britiske band leverede god underholdning, selv fordi forholdene var imod dem. Festivalgængerne syntes i hvert fald at være svært tilfredse.