Har rutineret raptrio Malk'et succesen for længe?

Malk de Koijn, Rød Scene, kl. 21.35: 2/6 stjerner

Malk de Koijn leverede soundtracket til min generations hiphop-elskende ungdom. Derfor er det også en smule svært at skrive følgende:
Det virker, som om tiden er ved at være løbet fra de tre rimsmede Blæs Bukki, Tue Track og Geolo Geo. Tre af dansk hiphop-histories allerstørste, som udgav deres første album helt tilbage i 1998.
Fredag aftens koncert indikerede det i hvert fald, og det samme gør det faktum, at de kun optræder på to festivaler denne sommer, Northside og Tinderbox. Og at de i forlængelse deraf i dag brugte et lille minut på at tale til publikum om, at de snart skal på ferie...
De påtalte sågar selv den fremskredne alder under koncerten.
"Vi er allesammen i 40'erne nu, men man kan ikke mærke det på os. Vi er i 60'erne," jokede trioen.
Men deres mange fabelagtige kompositioner med snørklede og krøllede tekster, som vi er mange, der har sunget med på i næsten to årtier, holder stadig.
Desværre kom den fresh'e lyrik ikke til sin ret i Tusindårsskoven, hvor Malk de Koijn aldrig rigtig formåede at få fyret op under publikum.
Det kom også til udtryk, hvor jeg stod - til venstre for scenen, helt oppe ved hegnet. Allerede kort inde i koncerten var der et forfærdeligt rend af mennesker, som kom inde fra midten af scenen, helt i front. Det er ellers uset, at man forlader så eftertragtet en plads.
Det fortjente hiphop-legenderne nu ikke, men omvendt gjorde de altså heller ikke alverden for at holde på folk. Undskyld, Malk de Koijn, men I virkede simpelthen trætte.
De utroligt mange hits som 'Fågt op i skalle', 'Jernskjorten', 'P.I.G.E', 'Kosmisk Kaos', 'De rigtige McCoys', 'Tager fuglen på dig' og mange flere kom ikke til sin ret.
Flowet var tight, men blottet for indlevelse, passion og 'nu skal vi fandeme gi' jer'-attitude. Gnisten og nerven var der ganske enkelt ikke. Og lyden var slet, slet ikke høj nok.
Gutterne bevægede sig heller ikke mere på scenen, end de nødtvunget skulle. Måske lige bortset fra Blæs Bukki, der under 'Klap din Haddok' tog en længerevarende tur ned blandt publikum - ikke bag fotografgraven, men ude i menneskehavet - hvor han 'høj-femmede' til højre og venstre.
Malk de Koijn sluttede den skuffende optræden med 'Pige, girl', og de femten numre blev ikke fulgt op med et ekstranummer, selvom de mest hardcore Malk-fans i et par minutters penge troligt stod og skrålede efter et.
Men Blæs Bukki, Tue Track og Geolo Geo kan nu gå på ferie, og godt for det. Det lader til, at de har brug for det.
Højdepunkt: 'Klap din Haddok' og 'De rigtige McCoys'. Her fik publikum en snert af fortidens fremragende liveshows.
Lavpunkt: Interaktionen med publikum. Raptrioen snakkede meget mod tilhørerne. Men ikke til. Det var uoplagt og uden nærvær.