Samler pant ind til udsatte børn og unge
Frivillige fra Røde Kors bukker sig efter dåser for at hjælpe unge mennesker i nød
Arkiv
De storsmiler.
Fem unge damer fra Røde Kors er glade for at kunne bidrage til, at udsatte børn og unge i Danmark kan få en bedre hverdag.
Hele festivalen igennem er de frivillige fra Ungdommens Røde Kors på jagt efter tomme dåser.
"Vi bliver så glade, når gæsterne donerer deres pant til os. Pengene går ubeskåret til børn og unge, der står og har brug for hjælp," siger Louise Holk med ansvar for fundraising og markering i Røde Kors.
Hvis ikke du kan finde pigerne med poserne, så er der også opstillet skraldespande på festivalpladsen med Røde Kors-logo på.