Fortsæt til indhold

Et hot tilbud til de 7-14 årige i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Sommerbogen er en del af Hvidove kommunes sommerferietilbud “Aktiv sommer.” Sommerbogen 2016 slutter lørdag den 20. august. For at være med skal børnene læse tre bøger. Når de har gjort det, skal de anmelde bøgerne på biblo.dk. De skal bruge deres uni-login for at komme ind på biblo.dk Det er det log in, de bruger i skolen. På biblo.dk anmelder børnene de bøger, de har læst, printer deres læsekontrakt ud og afleverer den på børnebiblioteket. Når de har gjort det, kan de få en gratis bog på enten Avedøre bibliotek eller på Hovedbiblioteket. Børnene kan vælge mellem alle de spændende bøger, som børnebiblioteket har indkøbt, På den måde får alle deltagende deres egen sommerbog. Børnene må læse både skøn- og fagbøger og tegneserier. En del børn “læser” med ørene, derfor er lydbøger også helt i orden. Enkelte børn har ikke et uni-login eller har glemt det. De kan få en papirkontrakt i stedet. Biblio.dk er et site for alle landets børnebiblioteker. Her kan børnene læse om bøger, se film, spille spil og meget andet. På biblo.dk er der i løbet af sommeren mange sjove konkurrencer med gode præmier på spil. - Vi håber at se rigtig mange læsende og lyttende børn på biblioteket i sommer og vi vil gerne hjælpe med at finde en god bog eller tre, lyder det fra Hvidovrebibliotekerne.