Fortsæt til indhold

Udfordret på vand og på land

Gratis sommer ro-skole for alle mellem 10 og 17 år - tilmelding via nettet

Arkiv
Arkiv

- Weekendens arrangement er et tiltag fra Dansk Forening for Rosport, som sætter fokus på en ny og anderledes måde at samle ungdomsroere på, fortæller Flemming Nielsen fra klubben. - Fokus er på at udfordre deltagerne på færdigheder på legende og sjove måder og forhåbentlig give ungdomsroerne lyst til endnu mere roning. 28 børn og unge var samlet fra roklubberne i henholdsvis Køge, Stevns, Skjold, Hvidovre og Lyngby, klar til at dyste i forskellige færdigheder i konkurrencer på vand og land... - Holdene blev sat på tværs af klubber, alder og køn, så deltagerne fik mulighed for at lære ungdomsroere fra andre roklubber at kende. Holdene skulle gennem tre forskellige poster; ergometer, hvor deltagerne blandt andet skulle ro en 1000 m. stafet som hold og 100 m. individuelt, efterfulgt af en udfordring med at få en kuglepen, i snor på en åre, ned i en flaske... - Deltagernes færdigheder i EDON skulle prøves af i havnen, hvor deltagerne blandt andet blev udfordret med at ro slalom, knalde en ballon med agterenden og rejse sig op i båden og klappe. Den sidste post inden frokost var en virtuel skattejagt med WOOP app, hvor deltagerne skulle ro ud til fastlagte koordinater ved hjælp af deres mobiltelefoner. Desværre drillede teknikken og blæsten, så deltagerne måtte i denne omgang nøjes med en tur i inriggere ud for havnen og tilbage igen på tid... - På mandag den 27. juni begynder skolernes sommerferie, og hele ugen er der tilbud kl. 10-15 for Hvidovres ungdom i roklubben, da der bliver afholdt gratis sommer-roskole for alle mellem 10-17 år, man kan stadig nå at tilmelde sig på ungdom@hvidovreroklub.dk sport