Region Midtjylland skal blive bedre til at involvere patienter
Dan Jensen
Igen i år vurderer patienterne, at Region Midtjyllands hospitaler hører til blandt de bedste i landet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen.
Formand for regionsrådet Bent Hansen siger at det er svært at få armene ned. Men det skal de, for der er stadig arbejde, der skal gøres.
Først og fremmest viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, at regionen fortsat skal forbedre involveringen af patienter og pårørende.
Eksempelvis svarer 11 pct. af de planlagt indlagte patienter, at personalet "slet ikke" eller "i ringe grad" giver dem mulighed for at deltage i beslutninger om behandling.