Falktoft skulle da også med på festival
Jane Thoning Callesen
"Peter Falktoft siger, han hader Fyn. Det vil vi gerne lave om på."
Sådan lyder det fra radiolegenden Erik Nielsen. Han er på Tinderbox i P4's tjeneste, og med sig har han en gevaldig papfigur af "Snebolden" aka Falktoft, der for nylig meldte afbud til tjansen som konferencier på festivalen, da de ikke kunne blive enige om vilkårene.
Og det er synd, mener Erik Nielsen. Han bærer derfor trofast papfiguren med rundt på festivalpladsen. Alle kan give den en krammer og få taget et selfie med den, og han sørger for, at papversionen af Falktoft får en masse gode oplevelser. Lige nu er den for eksempel med til Saybia-koncert.
"På den måde håber vi, at vi kan få Falktoft til at holde lidt mere af Fyn," smiler Erik Nielsen.