Integrationsprisen
Hanne Moe er en ihærdig, arbejdsom og sand ildsjæl, som har brugt oceaner af ressourcer i sagen for flygtninges oprigtige ve og vel. Hun har grundlagt foreningen netværket Roskilde Flygtningevenner, og derfor er hun den ene af de to personer, der modtog Roskilde Kommunes integrationspris onsdag aften. Hanne Moe har, om nogen, gjort Roskilde til et bedre sted at være som flygtning, stod der i indstillingen. Hun har været primus motor og koordinator indenfor et utal af arrangementer, dannelsen af venskabsfamilier, fællesspisning, legeteams, sprogcafe, foredrag, udstilling for de mange mennesker, som er aktive i sprogcafe, fællesspisning, cafe, cykelskole, udflugter, venskabsfamilier og meget mere.
Overvældende hjælp
Det hele startede, da Hanne og hendes mand i 2014 læste i Roskilde Avis, at der skulle være asylcenter på Sankt Hans, blev de to enige om, at de ville være med til at tage imod de nye mennesker, så de hurtigere ville falde til i det nye land. Ægteparret ville gerne have lidt hjælp til opgaven fra 20 - 30 personer i nærområdet. Derfor skrev kontaktede Hanne Moe til forskellige lokale foreninger. Hendes mand delte sedler ud, hvorpå der stod, hvad de havde for cyklede rundt med breve til venner og bekendte i kvarteret. Til det første møde på Sankt Hans troppede overvældende 150 mennesker op. De ville hjælpe dem flygtningene med sproget, med at lære byen at kende, med at få nye venner, og hvad man nu ellers har brug for, når man pludselig bliver tvunget til at rejse til et nyt og ukendt land.
Mange vil være med
Siden er Roskilde Flygtningevenner vokset til 300 360 medlemmer. Mange flere er dog med til de mange forskellige aktiviteterne, som man også selv kan være med til at sætte i værk da bofællesskaber og lokale foreninger også bidrager ved at invitere flygtninge til spisning, motion eller andet. Hanne Moe forklarer, at Roskilde Flygtningevenner løfter i samlet flok, ligesom man er vant til at gøre i Roskilde. - Det er dejligt, for vi både spreder glæde og bliver mødt med glæde af de mennesker, vi hjælper, siger Hanne Moe. Hun er imponeret over, at hun møder så mange flygtninge, der er positive og imødekommende, selvom deres fremtid er uvis og usikker: - At få al den smil og glæde tilbage fra dem. Det gør det hele meget værd. ag@roskildeavis.dk