Masser af mål i Hvidovre SkoleCup
Jævnbyrdig finale med Frydenhøjskolen som vinder efter straffespark-konkurrence
Her blev årets finalister fundet. Frydenhøj vandt over Præstemosen i et meget lige og målrigt opgør, der bølgede frem og tilbage og bød på meget god fodbold og fight. Den ordinære kamp endte 4–4, så det skulle afgøres på straffespark, som Frydenhøj vandt 3–1, hvilket gav slutresultatet 7–5 til Frydenhøj. Den anden semifinale blev en mere målfattig affære. Der blev også her budt på meget god fodbold og to stærke forsvar, specielt var Risbjergs målmand en god sidste skanse. Her løb Risbjerg med en 1–0 sejr, som de lagde grunden til ved at score på deres hjørnespark i starten af 1. halvleg. Finalen mellem Frydenhøj og Risbjerg blev spillet mandag formiddag med Frydenhøjskolen som endelig vinder. Det var en meget jævnbyrdig affære, idet den ordinære kamp endte 1-1, hvorefter Frydenhøj vandt den efterfølgende straffesparkkonkurrence, så slutfacit blev en 4-2 sejr. Vi skal vende tilbage med en omtale af den spændende finalekamp i "HvidovreWeekend".