Emil fik ekstra opmærksomhed
bs
14-årige Emil fra Kruså blev overrasket forleden.
Han er en af de mange anbragte unge, der inden for de sidste tre måneder har modtaget en særlig konfirmationsgave fra Børnehjælpsdagen.
Emil, som bor på institution i Kruså, modtog et par lækre høretelefoner af mærket Philips i gave – og Børnehjælpsdagen har dertil sørget for en personlig hilsen fra organisationens to kendte ambassadører; Sofie Lassen-Kahle og Peter Mygind.
”Jeg blev rigtig glad for gaven. Det er nogle fine høretelefoner, som jeg bruger til spil og musik. Det betyder meget for os børn, at Børnehjælpsdagen støtter os", fortæller Emil, der blev konfirmeret i starten af maj.