Kraftig brand i Norring udløste beredskabsalarm
Bent Larsen
En kraftig brand i gartneriet Knud Jepsen i Norring ved Hinnerup fik i aftes Østjyllands Politi til at udsende et varsel om farlig røg.
Beboere i området blev opfordret til at holde sig indendøre, lukke alle vinduer og slukke eventuel ventilation.
Branden opstod kort efter klokken 17, da der var gået ild i en hal.
Omkring klokken 20.30 kunne man afvarsle faren for giftig røg, og omkring midnat var slukningsarbejdet afsluttet.
Det er nu op til politiets brandteknikere at fastslå brandårsagen.