Fortsæt til indhold

Forurenet drikkevand fra vandværk

Borgere der får deres vand fra Høm Vandværk skal koge vandet på grund af bakterier

Arkiv
Arkiv

Der er fundet bakterier i drikkevandet fra Høm Vandværk, og der er derfor risiko for, at drikkevandet er forurenet. Embedslægen anbefaler, at beboerne i området koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.
Kogeanbefalingen omfatter udelukkende beboere som forsynes fra Høm Vandværk på Vesterlundvej lidt udenfor Ribe - a lle husstande i det berørte område bliver informeret direkte ved en skriftlig meddelelse i løbet af i dagen i dag. Det oplyser Esbjerg Kommune i et opslag på deres Facebookside.
Opdateringer vil blive slået op på døren til Høm Vandværk. Når kogeanbefalingen afblæses, vil hver husstand få direkte besked.
Er man i tvivl om, hvorvidt man modtager vand fra Høm Vandværk, så kan et meget præcist kort ses på Esbjerg Kommunes Facebookside.