Fortsæt til indhold

Huspriserne steg med 7,8 procent

Arkiv
Bent Larsen

Huspriserne i Region Midtjylland steg med 7,8 procent i 2015, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks. Også salgsprisen på ejerlejligheder steg markant i året, der gik.
Det blev markant dyrere at købe hus i 2015. Salgsprisen på en villa steg med 7,8 procent i Region Midtjylland fra december 2014 til december 2015.
Dermed placerede Midtjylland sig på landsgennemsnittet for prisstigninger i året, der gik. Kvadratmeterprisen endte på 11.252 kroner i december, hvilket svarer til en gennemsnitlig salgspris på knap 1,6 millioner kroner for en villa på 140 kvadratmeter.