Molslinien slæbes i retten for badeulykke
Bent Larsen
En retssag skal afgøre, om Mols-Linien var skyld i, at Marianne Nielsens badetur ved Sjællands Odde endte med et brækket knæ.
Aarhus Stiftstidende skriver med Bladet Nordvestsjælland som kilde, at anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale mod rederiet og en skibsfører.
Ifølge bladet står der i anklageskriftet, at rederiets Katexpress-færge sejlede mere end dobbelt så hurtigt som tilladt den dag, uheldet skete.
Ved indsejling til Odden Færgehavn er den højest tilladte hastighed 14 knob, men færgen sejlede 30 knob - og for tæt på land, skriver Nordvestnyt.