Mand fængslet for påsatte brande i Randers
Emil Hansen
En 59-årig mand som Østjyllands politi har anholdt og sigtet for to brande i Randers mandag aften er blevet varetægtsfængslet.
Først satte han ifølge politiets sigtelse ild til en barnevogn i en kælder på Ymersvej i Randers, og kort tid efter ild til nogle aviser på Energivej.
Manden blev anholdt samme aften på sin bopæl i Randers, og er nu fængslet til den 12. april. Han har ikke kæret kendelsen, oplyser politiet på Twitter.