Fortsæt til indhold

To muligt påsatte brande i Randers i nat

Arkiv
Bent Larsen

To brande i Randers i nat er muligvis påsatte.
Kort før klokken tre blev brandfolkene kaldt til en ejendom i Torvegade, hvor der var brand i en container. Ilden havde spredt sig til kælderen og til etageadskillelsen, og der skete omfattende skader på kælderen.
En times tid senere var den gal i Adelgade, hvor der var ild i fire-fem containere, der stod op ad gavlen til en bygning.
De to brandsteder er få hundrede meter fra hinanden, og meget tyder på, at de begge er påsatte.