Ebeltoft Skudehavn skaber aktiviteter for landkrabber
Bent Larsen
Ebeltoft Skudehavn skal fremover være rammen for flere gratis aktiviteter for landkrabber med en søulk i maven.
Havnen er kommet med i Vild med Vand, som er et landsdækkende projekt i de danske lystbådehavne.
Målet er at skabe mere liv på havnen og mere udvikling i klubberne omkring vandet.
I Ebeltoft er visionen endnu større - der skal være mere sammenhæng mellem byen og havnen, og alle havnene skal forhåbentlig være med i projektet.