Nyt boligområde på vej i Søften
Bent Larsen
Favrskov Kommune har nu indgået aftale med otte private lodsejere om fælles udvikling af nyt boligområde i Søften.
Aftalen er et resultat af flere års forhandlinger om i fælleskab at realisere lokalplan nr. 319, Præstegårdsvej i Søften.
Aftalen betyder, at Favrskov Kommune snarest vil påbegynde byggemodningen af et nyt stort boligområde.
Området giver plads til 62 nye parcelhuse og op til 23 tæt-lave boliger.