Mariagerfjord Erhversråd tilbyder at gå med virksomheder i banken
Bent Larsen
Selvom vi er ved at være på den anden side af finanskrisen, oplevere flere alligevel udfordringer med at skaffe den fornødne finansiering til enten den gode idé eller et vækstpotentiale i virksomheden.
En af grundene er, at iværksætter og pengeinstitut ikke taler helt samme sprog, hvorfor dialogen kan køre skævt.
Mariagerfjord Erhvervsråd skruer derfor op for hjælpen til finansiering og tilbyder at deltage i samtalen med pengeinstituttet.
Erhvervsrådet har talt med flere af områdets pengeinstitutter, som hilser Erhvervsrådet velkommen som ledsager til potentielle lånekunder.