Fortsæt til indhold

'Døve' tiggere på spil to steder i Vejle

Arkiv
Af Jacob Hove

Torsdag var der flere udenlandske mænd, der udgav sig for at være døve og tiggede penge, på spil to steder i Vejle. Først omkring kl. 18 udgav tre mænd af udenlandsk herkomst sig for at være døve ved Vindinggård Centeret omkring Lidl, hvor de tiggede penge. De kørte senere fra stedet i en sort bil.
Godt 20 minutter senere fik politiet en lignende anmeldelse denne gang ved Nørremarkscenteret ved Kiwi, hvor 4-5 mænd foregav, at de var døve og tiggede penge. Der blev sendt en patruljevogn af sted, men mændene var forsvundet.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.