Fortsæt til indhold

56-årig sigtet for bedrageri efter taxatur

Arkiv
Bent Larsen

En 56-årig mands taxatur fra Rutebilstationen i Randers til den nordøstlige del af byen, endte i aftes med, at manden blev sigtet for bedrageri.
Da han ankom til destinationen havde han ingen penge. Han efterlod derfor sin taske i bilen, mens han ville hente penge.
Han kom imidlertid ikke tilbage, og da taxachaufføren bankede på døren lukkede han ikke op.
Derfor så chaufføren ikke anden udvej end at tilkalde politiet. Da de dukkede op blev døren åbnet. Manden erkendte og blev sigtet for bedrageri for det beskedne beløb på 139 kroner.