Atter HTX på gymnasiet i Hobro
Bent Larsen
Der kommer liv i laboratorie og værksted, når Mariagerfjord Gymnasium efter sommerferien igen tager imod htx-elever. Det skriver Nordjyske.
Forrige skoleår var søgetallet så lavt, at der ikke blev oprettet en htx-klasse i Hobro. Siden har gymnasiet arbejdet målrettet på at udbrede kendskabet til den treårige ungdomsuddannelse.
Rektor på Mariagerfjord Gymnasium Jette Engelbreth understreger, at skolens htx-elever trives og klarer sig godt.
For eksempel er gennemførelsesprocenten blandt htx-eleverne på gymnasiet den højeste i regionen.