To vinderforslag til Røde Port
Arkiv
På pressemødet mandag eftermiddag blev de to vinderforslag, der nu kommer i finalen til Røde Port-projektet, præsenteret. Begge lever op til ønsket om at få det nye center til at blive en del af byen og ophæve jernbanen som en barriere. Samtidig skaber de byrum, så der bliver liv, uden at dominere den eksisterende by for meget. De to vinderforslag skal nu ud i en offentlig debat, hvor der kan komme ændringsforslag. Først derefter skal et bedømmelsesudvalg med alle byrådets partier med Claus B. Hansen som sagkyndig rådgiver, lægge sig fast på et endeligt projekt.