Velbesøgt flygtningemøde i Gjesing
Bent Larsen
Cirka 120 borgere var tirsdag mødt op til borgermøde i Gjesing forsamlingshus.
Baggrunden for informationsmødet er den aktuelle flygtningesituation, hvor mange kommuner i Danmark - og også Norddjurs - oplever et stort behov for billige boliger, der kan anvises til flygtninge.
Der er desuden et ønske om en større geografisk spredning af flygtninge, så der også kommer til at bo flygtninge i den vestlige del af kommunen.