Ny skov skal beskytte grundvandet
Bent Larsen
Både myndigheder og vandværker landet over er meget optaget af at forebygge fremtidig forurening af drikkevandet.
Nye skove er en af løsningerne. Og det bliver nu tilfældet i Grenaa.
Det private vandværk, Vandcenter Djurs a.m.b.a., har indgået aftale med Skovdyrkerne om at plante og passe 56 hektar skov på nogle marker lige nord for Grenaa.
I morgen vil Borgmester Jan Petersen og 140 børn fra 1. og 6. klasserne på Vestre Skole plante de første cirka 750 træer.