Partnerskab skal sikre praktikpladser
Bent Larsen
Favrskov Kommune har netop indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri og erhvervsskolerne Aarhus Tech, Tradium og Den jydske Haandværkerskole.
Med aftalen skabes et samarbejde om flere uddannelses- og praktikpladser, og der gøres en ekstra indsats for at vise de unge de mange uddannelsesmuligheder inden for bygge- og anlægsfagene.
Favrskovs borgmester Nils Borring er glad for, at der nu er en formel aftale om øget fokus på erhvervsuddannelser, flere praktikpladser og opkvalificering af ledige.