Fakta-dreng overfaldet
Arkiv
En åbenbart meget utilfreds kunde hos Fakta i Rørmosen greb til vold mod en 16-årig dreng, der arbejder i butikken. Kunden slog drengen, som dog ikke kom alvorligt til skade. Denne episode fandt sted ved 14.30-tiden. En time senere havde politiet fået fat i den voldelige kunde. Det er en 30-årig mand fra Roskilde. Han er nu sigtet for vold, og han kan forvente at skulle møde op i Retten i Roskilde som anklaget for vold.