Lasse Rimmer gæster Vejle
Af Jonas Erboe
Komikeren Lasse Rimmer optræder den 26. februar 2016 i Vejle Musikteater med sit nyeste one man show.
Showet har han døbt 'Kæpheste', og det bliver et show, hvor Lasse Rimmer blandt andet stiller sig selv spørgsmålene: Kan vi danskere hygge os uden mad i munden, og er man en dårlig forælder, hvis man helt generelt ikke er superimponeret af børn?
Disse spørgsmål og mange flere bliver besvaret, når Lasse Rimmer slipper sine kæpheste løs i Vejle Musikteater. 'Kæpheste' er komikerens fjerde one man show i rækken efter de tidligere 'Nævenyttig', 'Komiker' og 'Selvtilfreds'.