Ingen sure miner
I Træningscenter Rydså mødes kræftramte til en omgang fysisk udfoldelse, socialt samvær og fornyet greb om livet
Der småsludres omkring bordet, hvor der står flasker med vand. Behagelig musik flyder ud i rummet fra stereoanlæggets højttalere, mens terapeuterne gør klar til dagens træning. Seks deltagere er mødt frem til dagens seance på det kommunale træningstilbud ”Kom til Kræfter” og efter stemningen at dømme, er de alle i godt humør.
”Det er især fysisk træning, styrketræning og konditionstræning. Alle får individuelt program, for der kan være forskel på behov og fysisk formåen. Fælles er dog behovet for at genvinde kræfter ovenpå et drøjt sygdomsforløb,” fortæller Lisette Mønster, der er en af to fysioterapeuter samt en ergoterapeut, der er tilknyttet holdet.
Holdet ”Kom til Kræfter” er et tilbud til alle odenseanere over 18 år, der har eller har haft kræft indenfor de seneste to år. Et forløb varer 12 uger, og der trænes to gange om ugen. Der er i øjeblikket tre hold i Odense – i Vollsmose på Ældrecenter Øst, på Hollufgård i syd og på Træningscenter Rydså i Odense NV.
”Derudover er der seks oplæg udenfor træningstiden med andre fagligheder. For eksempel en sexolog, diætist, sygeplejerske og socialrådgiver – den sidste er især relevant for dem, der stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet. Til nogle af oplæggene, må man tage pårørende med,” forklarer Lisette Mønster.
”Der er plads til 8-12 stykker, og vi har indtil nu haft plads til alle,” tilføjer hun.
Selv om ” Kom til Kræfter” emmer af holdånd, så er der lagt en plan for hver enkelt.
”Vi taler altid mål med deltagerne, når de starter - hvad vil de gerne gå herfra med. Èn ville gerne være fodbolddommer igen, andre vil gerne vende tilbage til arbejde. Forhåbentlig går de herfra og kan fortsætte med det, de gerne vil, siger Lisette Mønster, der ikke er i tvivl om effekten.
”De har det bedre, når de går herfra. Jeg har set en del, der været slidt ned, når de kom. De har fået greb om deres liv igen og overskud til at være sammen med familie og tage ud og handle, siger fysioterapeuten.
Hun understreger samtidig, at det også har stor betydning, at alle på holdet kæmper med den samme sygdom eller eftervirkningerne. De forstår hinanden på et niveau, der i selv er givende.
“Her er alle i samme båd, og de giver hinanden små fif og gode råd. Selvom det i høj grad handler om fysisk træning, så er det sociale aspekt meget vigtigt. De bruger hinanden til erfaringsudveksling. Det giver ro at kunne tage parykken af og træne, uden at folk kigger efter én, siger Lisette Mønster.