Fortsæt til indhold

Tolænget landejendom brændt ned til grunden

Arkiv
Arkiv

En tolænget gård på Nørreskovvej i Støvring er i nat brændt ned.

Alarmen om brand i et stuehus ved landejendommen indløb klokken kvart over tre i nat, og da brandfolkene nåede frem havde ilden allerede så godt et tag i bygningen, at hvorken stuehuset eller længen stod til at redde.

Der var i forbindelse med branden ingen fare for hverken mennesker eller dyr.

Politiets brandteknikere skal, så snart brandstedet er kølet tilstrækkeligt ned, forsøge at finde frem til brandårsagen.