Husker du?
Sammen med Lokalhistorisk Forening for Vojens Området serverer vi en række nostalgiske tilbageblik
Husker du? Eller har du kendskab til?
Enhver by og egn har en spændende historie og rundt omkring i kommunens byer og landsbyer arbejder entusiastiske ildsjæle med at passe på den fælles historie.
Vi har lavet en aftale med Lokalhistorisk forening for Vojens Området om at levere en lang række nostalgiske tilbageblik, som du vil kunne se, og læse om, her i avisen.
"Vi begynder med et billede, som viser hvorledes Hammelev Bygade så ud omkring 1930. Til venstre nuværende nr. 9 derefter nr. 11 og måske nr. 17 midt for vejen. Til højre nr. 12B og måske den gamle Hammelev Skole i baggrunden," lyder det fra arkivfolkene.
Er der læsere, som har oplysninger om personer, bygninger eller begivenheder i forbindelse med billedet modtager Lokalhistorisk Forening for Vojens-området gerne sådanne. De kan sendes til Mailadresse: info@vojens-arkiv.dk