Fortsæt til indhold

Cyklist dræbt i Støden

Arkiv
Arkiv

Et banalt trafikuheld i Støden kostede onsdag eftermiddag en 85-årig mandlig cyklist livet.
Den 85-årige blev ramt af en bil, da han holdt inde ved kantstenen med sin cykel ved Store Højbrøndstræde. Han var ved at tænde sine cykellygter.
Bilisten, en 75-årig mand, kørte med lav fart, da han skulle svinge ind ad Store Højbrøndstræde. Det var her, han åbenbart overså cyklisten. Ved sammenstødet væltede både den 85-årige og hans cykel.
Cyklisten blev kørt på sygehuset i bevidstløs tilstand.
- I første omgang regnede vi ikke med, at det var et alvorligt uheld, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi nåede at snakke med den 85-årige på syghuset, hvor han fortalte, hvad han kunne huske i forbindelse med uheldet.
- Senere på natten døde han af nogle indre blødninger, og sagen blev til en alvorlig trafikulykke.
Den 85-årigs pårørende er underrettet om uheldet og dets konsekvenser.
ja-