Fortsæt til indhold

Sidegader skal have et stort løft

Arkiv
Arkiv

Med borgmester Johnny Søtrups egne ord trænger sidegaderne Smedegade og Jyllandsgade til at blive bragt op på niveau med den nyrenoverede del af Kongensgade, der blev indviet før jul.

Arbejdet med at løfte de to gader starter allerede i denne uge, og Torvegade er forbilledet. Den er karakteriseret ved sin granitbelægning i et buet mønster.

“Vi står i den heldige situation, at vi ikke skal ud og investere i belægningssten. Vi har et stort lager af granitsten, som er taget op andre steder, og de sten, kan vi genbruge her”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Anders Kronborg.

Når fornyelsen af Smedegade og Jyllandsgade er færdig, vil der blive åbnet for udeservering ligesom gaderne vil få bænke strategisk placeret på solrige pladser, og børnene vil få moderne legeredskaber.

Til marts begynder renoveringen af Kongensgade fra Kirkegade til Torvet.