Fortsæt til indhold

Lungekræft - hvad nu?

Arkiv
Arkiv

Patientforeningen Lungekræft åbner lokalafdeling i Jyllinge og inviterer patienter, pårørende og andre med interesse for emnet til åbent møde om lungekræft. Her vil overlæge Anders Mellemgaard fra Herlev Hospital fortælle om lungekræft og sammen med formanden for patientforeningen Lungekræft Lisbeth Søbæk Hansen besvare spørgsmål om sygdom og behandling. De sætter også fokus på, hvilke muligheder man som patient og pårørende har for hjælp og støtte under og efter et sygdomsforløb. - Ingen spørgsmål er for små eller irrelevante. Ofte kan det være en stor lettelse at få dem stillet og for andre at høre, at man ikke er den eneste, der går rundt med uforløste spørgsmål, tanker og bekymringer, siger formand Lisbeth Søbæk Hansen. Mødet afholdes mandag 18. januar kl. 18.30 - 21 i Møllehaven 8 i Jyllinge. Deltagelse er gratis og skal meddeles til formand Lisbeth Søbæk Hansen på telefon 40 16 23 35 eller på mail info@lungekraeft.com senest mandag 11. januar. Læs mere på www.lungekraeft.com