Skoleopskrivning er forsinket
Nye regler har sat plejer på standby i år, hvor forældre til kommende skolebørn må vente på at kunne skrive deres børn op til skole. Først skal reglerne omkring Byrådet.
De der har prøvet det før, er formentlig begyndt at undre sig. Kommende skolebørn i Esbjerg Kommune plejer at skulle indskrives i starten af januar, men plejer er - med skoleadministrationens egne ord - sat på standby i år, hvor der først åbnes for indskrivning den 2. februar.
Bare en dag før behandles nye regler for skoleindskrivning af Byrådet, og før det er gjort, kan opskrivningen ikke gives fri - simpelthen fordi at reglerne for den ikke er på plads.
Forklaringen skal findes i de nye, store skoledistrikter, som Esbjerg Kommune nu er inddelt i. Mange skoler er blevet til få og flere matrikler er samlet under samme skole.
Skoleadministrationen har for snart længe siden udsendt et forslag til nye indskrivningsregler i den forbindelse, men de gik ikke så glat igennem, som det var planlagt.
“Vi fornemmede fra skolebestyrelser og forældre, at reglerne ikke var præciseret nok, så derfor blev de sendt i høring indtil den 31. december,” fortæller Peter Hartvigsen fra skoleadministrationen.
Det var med hans ord “nødvendigt at dissekere reglerne end gang mere”, og nu arbejdes der så på at gennemgå høringssvar og forfatte nogle endelige regler, som Byrådet altså skal behandle den 1. februar.
“I gamle dage, altså før den 1. august 2015, var det ret enkelt: Når man boede i et distrikt, havde man krav på at gå på den skole, som hørte til distriktet. Sådan er det ikke længere, hvor det er den fysiske afstand til nærmeste skole, der afgør, hvor man skal gå, og det var de regler, vi har været nødt til at præcisere, for eksempel hvad skal der ske, hvis man har lige langt eller ønsker noget andet end den skole man nu tilhører,” forklarer Peter Hartvigsen, der ikke vil udelukke, at nogle forældre kan blive overrasket, når der endelig åbnes for indsrivningen den 2. februar.
“Nogen vil helt sikkert opleve, at de ikke er stillet, som i gamle dage. Det vil være et fåtal, men det vil være tilfældet for nogen,” siger han.
Skoleadministrationen oplyser, at den forsinket opskrivning ikke vil betyde noget for børnenes førskolestart den 1. april. Skolerne kommer “blot” til at skulle behandle de indkomne ansøgninger hurtigere end