Infomøde om ny hal i Alslev i aften
Alslev Sport og Kultur har i 2015 startet et arbejde for, at der bygges en helt ny hal i Alslev.
Gruppen mener, at den eksisterende hal bør rives ned og erstattes af en nybygget hal, og derfor har man blandt andet fået udarbejdet et forslag til, hvordan en ny hal kunne komme til at se ud og blive et nyt knudepunktfor byen.
Man er nu gået i gang med at rejse penge til projektet, og som det første har IFV og ASK tilsammen afsat 1,54 mio. kr. til projektet. ASK arbejder desuden med fondsansøgninger, og i efteraret 2015 har man 0samlet penge ind blandt private husstande i Alslev og opland. Der er foreløbig kommet et godt stykke over 150.000 kr. ind fra husstandsindsamlingen.
En nybygget hal skal ligesom den eksisterende hal være ejet af Varde Kommune, og målet for fundraisingen er derfor at rejse et beløb til halbyggeri, som er så stort, at der ved hjælp af en efterfølgende kommunal medfinansiering vil kunne sikres gennemførelse af nybyggeriet.
Nu vil man så gerne invitere alle virksomheder og selvstændige, som har interesse i Alslevs udvikling, til også at være med til at støtte projektet, og man indbyder derfor alle interesserede til at komme og høre om mulighederne for at støtte. Det sker på torsdag kl. 19.00 i Alslevhallen, Kirkegade lB i Alslev. Der bydes på kaffe og kage, og man håber selvfølgelig at rigtig mange vil møde frem og høre om mulighederne for at støtte projekt Alslev hallen - et nyt knudepunktfor byen.
Tilmelding til aftenen er ikke nødvendig, så mød bare op og tag gerne andre med, som du tror kan være interesseret i at høre mere om projektet.