DR's Detektor-vært åbner for værktøjskassen
Tv- og radioværten Thomas Buch-Andersen har nærmest gjort begrebet 'detektor-tjek' til en genre for sig selv i dansk journalistik. Som vært på radio- og tv-programmet Detektor har han fået magthavere, medier og meningsdannere til at indrømme klare fejl, når de blev konfronteret med lidt for løse påstande i samfundsdebatten. Og tirsdag den 26. januar kommer han til Odense for at fortælle om sine arbejdsmetoder.
FOF har inviteret Thomas Buch-Andersen til at give et indblik i de metoder og principper, som han arbejder efter. Thomas Buch-Andersen har valgt at kalde sit foredrag for 'Bliv din egen detektor' - og han vil fortælle om metoderne i programmet og at hjælpe folk til selv at være mere kritiske over for påstande id en aktuelle samfundsdebat.